The six regions of the US
When I was 15, my parents went to Chicago and brought me back two books: Douglas Adams’s The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy
Both books have been important to me.
The former was for many years my favourite book, and if I hadn’t read it, I might have been much worse at English (I had already stopped doing English at school, and it was only because I wanted to read Douglas Adams in the original language that it didn’t slowly get worse, but that’s really a separate blog posting).
The latter is a fine cookbook, but it’s actually been more important to me because it taught me not to regard the US a one homogeneous country.
It has divided the US into six regions: New England, the South, the Heartland, Louisiana, the Southwest and the Pacific States, and the food in each part is clearly quite distinctive.
I have often in the years since then used these regions to understand American issues, and most often than not it has helped my understanding of them.
Myanmar/Burma and the US against the rest of us
According to this map (click on it for more information), there are now only two countries in the world that haven’t adopted the metric system: Myanmar/Burma and the US.
It’s a bit strange to see that the UK has been allowed the colour blue – perhaps they should have assigned a different colour to countries that have changed over officially, but where people still use different units in practice.
I just wish there was a way to make the US go metric, too – so long as the largest English-speaking country is using imperial measures, it will be really hard for the UK to let go completely.
Anĝaĝinax̂
Danish newspapers are reporting that Danish scientists have decoded the DNA from an individual from the Greenlandic Saqqaq culture (which died out completely).
According to their results, they were most closely related to the Aleut people.
If this is the case, I don’t quite understand why they called the individual Inuk (“person” in Greenlandic), rather than anĝaĝinax̂, which is the modern Aleut word.
Hmmm, I wonder whether the Aleuts could demand to get Greenland back from the Inuits? 
At arbejde i Storbritannien som dansker
En af mine danske venner spurgte mig for nogle uger siden om forskellen på det danske og britiske arbejdsmarked, da en af hans venner var blevet tilbudt et job i England.
Jeg skrev som svar en e-mail, som har dannet basis for denne blogposting.
Det flg. skal tages med det forbehold, at jeg kun har arbejdet i én virksomhed (bortset fra min egen), og måske var de ikke typiske på alle punkter.
Løn
Lønningerne er generelt en del lavere i Storbritannien end i DK, men det modsvares så af lavere skat, og af et meget lavere prisniveau. (Det er værd at huske på, at pundet er faldet fra ca. 12 kr. til ca. 8 kr. i de år, jeg har boet her, og lønninger og priser er ikke steget tilsvarende.)
Det hænger altså fint sammen, hvis man bor herovre og ikke tager til Danmark for ofte, men hvis ens plan var at bo i Danmark og arbejde i Storbritannien, får man sikkert problemer, medmindre man har særdeles gode forhandlingsevner.
Skat
Skatten på indtægter under ca. £40.000 er formelt set 22%, men dertil kommer national insurance, som reelt også er en skat, på 11%. Kommunalskattens størrelse afhænger af ens bolig, ikke af ens indkomst, og den vil typisk være på £1000-£2000 om året.
Der er stort set ingen fradrag for almindelige lønmodtagere (bortset fra bundfradraget), så man skal ikke regne med fradrag for renter, befordring eller andre ting, som en dansker tager for givet.
Lønforhandling
Hos HarperCollins var der ingen lønforhandling. Man fik hvert år et brev med årets lønstigning, og det var normalt kun inflationen. Jeg fik reelt kun mere i posen de gange, jeg blev forfremmet. Så man skal være tilfreds med lønnen, når man skriver under, for den stiger ikke nødvendigvis. (Naturligvis kan man gå ind til chefen og true med at skride, hvis man ikke får lønforhøjelse, men der er jo ingen garanti for, det virker.) HarperCollins forhandlede også altid løn ved ansættelsessamtalen, ikke bagefter, som man normalt gør i Danmark.
Ferie
Det svinger meget, og det kan være meget mindre end i DK. Det tælles i arbejdsdage (10 dage betyder, man kan være væk i to uger). Nogle virksomheder tæller også helligdage med. Hvis de altså siger “20 days including bank holidays” skal man reelt trække ti dage fra.
Der er ikke noget, der svarer til feriepenge – man får simpelthen løn, mens man er på ferie.
Arbejdstid
Er sikkert ikke til forhandling, men man skal bestemt undersøge det, da det ikke er nær så standardiseret som i Danmark. Det interessante er, om der betales for overtid eller ej. HarperCollins gjorde normalt ikke, og det er vist ret udbredt.
Pension
De fleste virksomheder har i dag en pensionsordning, hvor både arbejdsgiver og -tager indbetaler til en pensionsordning, hvor penge investeres i aktiemarkedet. Det giver i de fleste tilfælde en meget ringe pension, så hvis man regner med at arbejde i Storbritannien i længere tid, skal man passe på, da den offentlige pension også er meget lille.
Mange briter klarer sig udmærket ved at afbetalt deres hus i god tid, så de reelt har meget små udgifter i alderdommen, men de fleste britiske pensionister har bestemt ikke råd til at betale husleje eller afdrag.
Fyring
Man skelner mellem firing (ca. = bortvisning) og redundancy. Ved redundancy får man typisk en stor pose penge (jeg fik fx en måneds løn for hvert år, jeg havde været ansat), og det er skattefrit i Storbritannien. Til gengæld findes dagpenge ikke, og understøttelsen er så lav, at det for højtuddannede ikke kan betale sig at ansøge om den.
Børnepasning
Vuggestuer og børnehaver er meget billigere i Danmark end herovre. Man skal regne med at betale mindst £7000 om året per barn, så det løber hurtigt op. Skolen begynder i Skotland, når børnene er mellem 4½ og 5½ år gamle, men skolen slutter typisk ved 15-tiden, og SFO koster også mange penge.
Barselsorlov afhænger i stort omfang af firmaet. Hos HarperCollins fik mødre op til ét år, og fædre to uger.
Afrunding
Jeg håber, dette har givet en basal indsigt i det britiske arbejdsmarked. Hvis jeg har glemt noget, så skriv en kommentar, og jeg skal prøve at uddybe det.
Where can I buy food-grade caustic soda?
In southern Germany, Brezeln are a beloved type of bread.
Being half Swabian myself (and the great-grandson of Stuttgart’s best Brezel baker), of course I miss them, and I would love to be able to bake them myself.
I’ve sometimes baked some with Miriam (my sister), boiling them in a mixture of natron and water, and although the taste was OK, they didn’t get the proper dark-brown colour.
However, I’ve now found a recipe that looks like it might be just what I’ve been looking for.
It tells you to soak the unbaked Brezeln in a strong caustic soda solution, and it says you can either get this at a pharmacy or a baker’s shop. (“36 % Natronlauge bekommt man aus der Apotheke oder vom netten Bäcker, der einen etwas abfüllt.”)
However, when I googled caustic soda, all the shops that sell it in the UK (such as Boots) seem to be selling it as a drain cleaner, and I have my doubts it’s really food-grade caustic soda.
If I’m willing to buy 10 metric tonnes, I can get it, but I’m not sure I can eat that many Brezeln. 
Any ideas?
Pink is light red!
Phyllis was taught as a kid that red and pink should not be worn together.
If this is common knowledge in the English-speaking world, I’ll warrant a guess that the designer of these cupboards wasn’t from here.
However, if the designer was Danish, the colour scheme becomes understandable:
In Danish, the cupboard on the left is mørkeblå “dark blue” and lyseblå “light blue” (so no surprises there!), while the one on the right is mørkerød “dark red” and lyserød “light red”.
In other words, Danish for “pink” is “light red”, so to a native Danish speaker the cupboard is painted in two shades of the same colour, just like the blue one.
De kan jo ikke strikke!
Da jeg lærte at strikke i håndarbejde i 4. klasse, og da min mor forsøgte at træne mig op til et bedre strikketempo, så jeg kunne strikke mine vanter færdige, inden skoleåret var omme, lærte jeg naturligvis at strikke på flg. måde:
Så da Phyllis gav sig til at strikke i dag (strikketrangen komme nogle gange op i hende, når hun er gravid), fik jeg nærmest et chok, da jeg så hendes teknik.
Hun placerede højre pind på låret og holdt den helt stille, mens hun lavede løkker med højre hånd og bevægede venstre strikkepind. Hendes teknik minder om flg., bortset fra, at de ikke holder højre pind stille (selve strikningen begynder ved 1:57):
Vi mener naturligvis begge, vores teknik er den eneste rigtige. Er der nogen her, der kender begge teknikker og kan give en objektiv vurdering?
Eating ammonium
I’m currently baking a cake (lagkage) for Léon’s 4th birthday tomorrow, and given that I’m using a Danish recipe, it’s calling for hjortetakssalt to be used as the raising agent.
I’ve never seen that for sale here, so I bought some last time I was in Denmark.
I checked the bag to see what’s in it, and it turns out simply to be another name for ammonium bicarbonate.
That reminded me of the first time I brought a bag of Danish salt liquorice back to Collins, and people appeared shocked that we would happily eat something flavoured with ammonium chloride.
Is ammonium just an indispensable part of Danish culinary culture?