Pensionistmor
Min mor havde sidste arbejdsdag i dag, efter næsten fyrretyve år som sognepræst i Sdr. Vissing og Voerladegård.
Hun sluttede af med to gudstjenester og efterfølgende reception. Vi kunne desværre ikke komme, men sagde farvel til præstegården – mit barndomshjem – for en uge siden.
Nu har hun så ferie i et par uger, før hun officielt bliver pensionist den 1. december.
Min far følger så i hendes fodspor to måneder senere.
Det bliver jo nok desværre ikke helt så nemt og behageligt at besøge dem, når de ikke længere har en kæmpe præstegård, men til gengæld får vi dem måske så oftere at se herovre!
All you can eat er et adjektiv
Er det bare mig, der har været for længe i Skotland?
Jeg erindrer i hvert fald ikke, at all you can eat skulle være et dansk adjektiv.
Meningen er naturligvis klar nok, nemlig at man kun får en begrænset mængde kød, men lige så meget tilbehør, som man kan spise, men kunne det ikke have været udtrykt lidt bedre?
Tilbehør ad libitum, for eksempel, eller tilbehørstagselvbord?
Kristelig splittelse
Det er interessant at se Kristendemokraternes formandsudskiftning. Det forekommer mig at være et evigt splittet parti.
I begyndelsen af 1990erne, da jeg var ret aktiv i Radikal Ungdom, havde vi et glimrende samarbejde med Kristeligt Folkepartis Ungdom, der var domineret af unge, der ikke var ret kristne, men blot havde fokus på etiske problemstillinger.
Jeg mener også, det var i de år, at en muslim meldte sig ind i Kristeligt Folkeparti, fordi han mente, de bedst repræsenterede hans holdninger.
Han blev ekskluderet, fordi for de fleste af medlemmerne mente, at de var kristne, ikke kun etisk-moralsk orienterede.
Og sådan vil de vel fortsætte, så længe partiet består: Nogle af medlemmerne vil bare være Etisk Folkeparti, men andre vil være den politiske arm af Indre Mission, og de skiftes til at have magten.
Og så skred Ammitzbøll
Det går mig en del på, at Simon Emil Ammitzbøll har forladt Det radikale Venstre.
Jeg var enig med ham på mange punkter, og jeg er generelt enig i den kritik, han har fremført.
Jeg har aldrig været en stor fan af Margrethe Vestager som leder, og jeg synes, hun begik store fejl i sidste valgkamp.
Et midterparti kan kun få maksimal indflydelse ved at være i stand til at samarbejde til begge sider, så hverken højre eller venstre kan vide sig sikre og derfor er nødt til at overbyde hinanden.
Hvis man binder sig for fast til en af siderne, mister man sin indflydelse og bliver til simpelt stemmekvæg.
Problemet i de forgangne syv år har været, at højre side ikke har haft brug for støtte fra et midterparti, og radikale stemmer er derfor faldet i værdi.
Det problem løser man imidlertid ikke ved at gøre sig til et påhæng til Socialdemokraterne, men ved at få flere stemmer, så man igen bliver tungen på vægtskålen.
Og de to ting hænger jo sammen: Hvorfor skulle folk stemme på DrV, hvis effekten er den samme som ved at stemme på S?
Ammitzbøll så dette klart i modsætning til Vestager, men desværre trak hun det længste strå i deres indbyrdes opgør.
Jeg er i øvrigt også enig med hans kritik af, at den radikale folketingsgruppe er alt for gammel. Desværre bliver det jo kun værre af, at han nu har forladt den.
Jeg håber, Vestager snart bliver væltet som leder, og at nogle af de gamle i gruppen går på pension, og at Ammitzbøll så vender tilbage til partiet.
Frankie & Benny’s
Efter at have brugt hele dagen på at bygge et legehus til Léon mente Charlotte og mig, at vi havde fortjent ordentlig pizza til aftensmad. Det lykkedes os at overbevise Phyllis – på betingelse af, at restauranten også skulle servere andet end pizza.
Men det har været en dyr måned – legehus, ny støvsuger, nye bremser til bilen, o.s.v. – så vi prøvede at finde et sted, der ikke ville være alt for dyrt, når man tropper op seks mand høj.
Lidt i blinde valgte vi Frankie & Benny’s i Silverburn efter af have googlet lidt rundt.
Det er en italiensk restaurant à la New York, og måske ikke lige det sted, jeg ville havde valgt, hvis det bare var Phyllis og mig.
Men det var en stor succes.
De havde ikke blot en børnemenu, men også en juniormenu, så Marcel ikke behøvede at spise som en voksen, og begge menuer kom med sodavand ad libitum og dessert, så de tre store var alle glade.
Men det bedste var nu Annas mad: På menukortet stod der, at de serverede gratis babymad, og det viste sig at være en kæmpe skål fuld af hjemmelavet græskarmos. Perfekt – selv om hun nu hellere ville have en slice af Léons pizza!
Stem blankt!
Grev Ingolf, som ville have været Kong Christian XI af Danmark i dag, hvis ikke Tronfølgeloven var blevet ændret i 1953.
Som udlandsdansker kan jeg ikke stemme, så jeg må bruge denne blog for at min stemme kan blive hørt.
Som republikaner vil jeg opfordre til, at man stemmer blankt.
At stemme ja eller nej indikerer, at man støtter Kongehuset som institution, hvorimod en blank stemme viser, man er imod.
Nogle vil måske sige, at en blank stemme reelt er en nej-stemme, og at man derved stemmer mod ligestilling.
Til det vil jeg svare, at det da i den grad er et brud på ligestillingen, at nogle mennesker fødes til at være kongelige, så hvis det er ligestilling, man vil have, bør man arbejde på at indføre republikken så hurtigt som muligt, og det gør man bedst ved at stemme blankt.
G*BEST
TK/G*BEST
Opdatering (23/9): Glimrende, gruppen har allerede ni medlemmer!
Tjenestemænd uden pensionsalder
Min mor fortalte mig i forgårs, at Kirkeministeriet har afskaffet pensionsalderen for organisterne.
Det lyder jo fint nok i princippet, men jeg tror, de har glemt at tænke på, mange af dem er tjenestemænd og altså er næsten umulige at slippe af med.
Hidtil har man jo nok beholdt mange skrantende organister ud fra det hensyn, at de jo var nødt til at gå, når de fyldte 70.
Nu bliver man jo så nødt til at føre tjenestemandssager mod dem i stedet, og det gider mange menighedsråd givetvis ikke.
Det er derfor ikke ret smart at afskaffe pensionsalderen uden samtidig at reducere folks sikkerhed i ansættelsen.
Hvil i fred, Rune!
Billede fra første møde for dk.kultur.sprog. Rune står yderst til højre.
Jeg kendte ham fra datalogi, fra TÅGEKAMMERET, og ikke mindst fra dk.kultur.sprog.
Jeg mistede kontakten med ham, da jeg flyttede til Skotland, men det gjorde alligevel ondt, da jeg hørte, han var død.
Vingummidrik
Der var tilbud på to flasker belgisk cider med frugt af mærket Jacques i Sainsbury’s i dag.
Jeg havde set den nævnt i nogle reklamer, og vi besluttede os for at prøve den, så vi købte en flaske rød (”fruits des bois”) og en flaske hvid, og vi drak førstnævnte til aftensmaden.
Jeg véd ikke helt, hvad jeg havde forventet, men i hvert fald en ret voksen smag.
Så jeg fik noget af en overraskelse, da cideren viste sig at smage som flydende vingummi med brus!
Hvis det ikke var, fordi den holder 5,5%, ville den være oplagt at servere til børnefødselsdage.