Léon hører normalt godt efter, så hvis man læser en bog om “et egern” eller “et får”, er der en god chance for, at han vil gentage artiklen korrekt, hvis man taler med ham om historien eller billederne.

Men det gik op for mig i forgårs, at hvis man stiller ham spørgsmål om ting, man ikke lige har talt om, og hvor det oplagte svar er “et”, siger han altid “en”:
– Hvor mange borde er der på billedet?
– Én.

Så jeg har nu brugt et del tid på at stille pædagogiske spørgsmål, så han kan få lært at bruge køn korrekt. Han er trods alt næsten 4½ år gammel og skal starte i skolen efter sommerferien.

Han skal nok blive glad for det i længden. Jeg har i hvert fald ofte ærgret mig over, at jeg kun fik lært tysk køn og kasus i det omfang, det var nødvendigt for at forstå talt tysk.

Det er jo forbandelsen ved at være tosproget i en situation, hvor man næsten aldrig har brug for at tale sprog nummer to: Man lærer at forstå det som en indfødt, og ens udtale er stort set perfekt, men man laver stadigvæk dumme fejl, der straks afslører en som ikke-indfødt.

Share and enjoy:

I’ve got sore eyes
Originally uploaded by PhylB

Sutter er ikke nær så udbredte i Skotland som i Danmark. (De har en idé om, at man ikke kan kombinere amning med sutter, så det er kun de babyer, der får flaske fra begyndelsen, der får sutter.)

Men Amaia har (som Anna før hende) et meget stort suttebehov, så når der ikke lige er et bryst i nærheden, er den eneste måde at tilfredsstille hende på ofte at stikke en finger i munden på hende.

Hvis hun slægter Anna på, går der nu nok ikke ret lang tid, før hun opdager, at der ingen mælk kommer ud af fars finger, og så er det slut med den fornøjelse.

Men det er nu ret sødt, så længe det varer.

Share and enjoy:

Forleden råbte jeg til Léon, der stod i badeværelset: “Husk at skylle ud!”

Han svarede: “I did skyl ud!”

Dette svar overraskede mig, da jeg havde forventet “I did skylle ud!”

Ved nærmere eftertanke er det nu ikke så underligt.

Selvom vi på dansk skriver “husk at skylle ud”, plejer vi at udtale det som “husk og skyl ud” (hvilket jo er grunden til, at DSB kunne kalde deres blad “Ud & Se” og ikke “Ud At Se”).

Man lærer meget om sit eget sprog ved at lære det til et barn!

Share and enjoy:

Min søster, Miriam, har givet ham flere Rasmus Klump-hæfter og fire DVD’er med den lille bjørn, og resultatet har været en glubende appetit efter pandekager, der er rullet sammen om jordbærsyltetøj.

Det er ikke en ret, der kendes her – pancakes er mindre og tykkere og spises flade med smør, og crêpes er større og spises sammenlagt med fx sukker, citronsaft eller chokolade.

Léon – der ellers foretrækker at bruge engelske ord frem for danske, når han kan slippe afsted med det – kalder dem derfor altid pandekager med jordbærsyltetøj, aldrig pancakes eller crêpes.

Men nogle gange blander han det alligevel sammen. På Charlottes fødselsdag fik vi amerikanske pandekager til morgenmad (med smør og ahornsirup), men han ville han dem på dansk, og han var meget skuffet, da han opdagede, de var for små og tykke til at blive rullet sammen.

Heldigvis for ham kunne han godt bruge lidt mere sul på sidebenene, så hans pandekageindtag er kun begrænset af min dovenskab!

Share and enjoy:

For ti år siden var jeg stadig single, studerende og i Danmark.

Nu har jeg en kone, en datter, en bil og eget firma, og jeg bor i Skotland.

Så der kan ske ganske meget i løbet af et årti.

Hvad vil det næste årti bringe?

Nogle ting er ret sikre: Den lille pige i Phyllis’ mave kan jo umuligt blive der de næste ti år, og der skal udskrives parlamentsvalg i Storbritannien inden for de næste seks måneder.

Men på længere sigt er det jo meget sværere at sige, hvad der vil ske.

Recessionen vil jo nok stadig kunne mærkes i et par fra nu, men ti år varer de jo sjældent.

Og der er rigelig tid til, at de konservative kan komme til magten og blive væltet igen.

Jeg håber det bedste.

Rigtigt godt nyt årti til jer alle!

Share and enjoy:

I’ve put it all below and highlighted the worst bits.

Langtidsstegning af and	Long Drawing and
Min far og mig bruger hvert år denne opskrift fra dk.kultur.mad+drikke, når vi skal lave juleand (tak til Stig Bergmann):	My father and I spent each year this recipe from soc.culture.laos when we do juleand (thanks to Stig Bergmann):
Ænder bør altid veje 3.000 gr og derover, der er ikke megen kød på mindre ænder.	Ducks should always consider the 3000 degrees or more, there is not much meat on the smaller ducks.
Anden renses og gnides ind og udvendigt med salt og peber.	Second cleaned and rubbed in and outside with salt and pepper.
Til fyld renser du og skære 3-4 æbler i skiver, det må gerne være Belle Boskop eller endnu bedre Cox Orange.	To fill purifies you and cut 3-4 apples into slices, it must be like Belle Boskop or even better, Cox Orange.
Bland de skivede æbler med en håndfuld svedsker uden sten, luk anden med kødnåle.	Mix the sliced apples with a handful of prunes without stones, close second with kødnåle.
Læg anden på bradenpanden, fuglen skal vende brystsiden nedad.	Put the other on a roasting tin, the bird must turn breast side down.
Lad den stege i en 130 grader varm ovn i 4 timer.	Let the roast in a hot oven 130 degrees for 4 hours.
Vend derefter dyret om og lad det stege færdig i 2 timer.	Then turn on the animal and let it cook finished in 2 hours.
Den er nu så mør at den knapt skal parteres.	It is so tender it barely be parties.
I år er jeg dog kommet for sent i gang, så jeg har været nødt til at skrue lidt op for temperaturen	In the years have I come too late in time, so I had to screw up a bit of temperature.
Glædelig jul, i øvrigt!	Merry Christmas, also!

Share and enjoy:

Min far og mig bruger hvert år denne opskrift fra dk.kultur.mad+drikke, når vi skal lave juleand (tak til Stig Bergmann):

Ænder bør altid veje 3.000 gr og derover, der er ikke megen kød på mindre ænder.

Anden renses og gnides ind og udvendigt med salt og peber. Til fyld renser du og skære 3-4 æbler i skiver, det må gerne være Belle Boskop eller endnu bedre Cox Orange. bland de skivede æbler med en håndfuld svedsker uden sten, luk anden med kødnåle.

Læg anden på bradenpanden, fuglen skal vende brystsiden nedad. Lad den stege i en 130 grader varm ovn i 4 timer. Vend derefter dyret om og lad det stege færdig i 2 timer. Den er nu så mør at den knapt skal parteres.

I år er jeg dog kommet for sent i gang, så jeg har været nødt til at skrue lidt op for temperaturen.

Glædelig jul, i øvrigt!

Share and enjoy:

Vi var så i begyndelsen af december til scanning igen, og resultatet var, at hun stadigvæk var stor, men at hun var vokset netop så meget, som de helst ville se, så de virkede ikke bekymrede. De estimerede der hendes fødselsvægt til 4500g.

Siden da har Phyllis så spist store mængder karry, drukket hindbærbladste, og i det hele taget prøvet alskens husråd for at sætte fødslen i gang.

Men Baked er ligeglad, hun danser blot rundt inde i maven:
Hvis hun ikke kommer ud i dag, håber jeg, hun venter til efter jul, for det må altså ikke være sjovt at have fødselsdag juleaften.

Hospitalet vil scanne hende igen kort før nytår, og de giver hende nok en livmoderhalsstimulering ved samme lejlighed, så det kunne jo godt sætte fødslen i gang.

Ellers kommer hun vel ud den 10. januar, hvis hun trækker tiden ud som sin søster.

Share and enjoy:

Jeg har ikke det fjerneste mod Postman Pat, men hvad er det for en analfabet, der har fundet på hans danske navn og flg. sangtekst?

Her er Per, Postmand Per
i sin bil, med sin lille kat Emil
Per kører ud med pakker
og breve i store stakker
Postmand Per er en meget herlig mand

For det første hedder det et postbud på dansk, ikke en postmand! Og man kalder normalt ikke et postbud for Postbud Per, men Per Post.

For det andet er pluralis af stak naturligvis stakke, ikke stakker – er teksten blevet oversat af en nordmand?

Det ville ikke irritere mig så meget, hvis det var en sang for voksne, men vi ser formentlig generationer af danskere vokse op, der tror, postmænd har breve i stakker.

Den oversætter kan bare vente sig, når revolutionen kommer!

Share and enjoy:

En af mine danske venner spurgte mig for nogle uger siden om forskellen på det danske og britiske arbejdsmarked, da en af hans venner var blevet tilbudt et job i England.

Jeg skrev som svar en e-mail, som har dannet basis for denne blogposting.

Det flg. skal tages med det forbehold, at jeg kun har arbejdet i én virksomhed (bortset fra min egen), og måske var de ikke typiske på alle punkter.

Løn

Lønningerne er generelt en del lavere i Storbritannien end i DK, men det modsvares så af lavere skat, og af et meget lavere prisniveau. (Det er værd at huske på, at pundet er faldet fra ca. 12 kr. til ca. 8 kr. i de år, jeg har boet her, og lønninger og priser er ikke steget tilsvarende.)

Det hænger altså fint sammen, hvis man bor herovre og ikke tager til Danmark for ofte, men hvis ens plan var at bo i Danmark og arbejde i Storbritannien, får man sikkert problemer, medmindre man har særdeles gode forhandlingsevner.

Skat

Skatten på indtægter under ca. £40.000 er formelt set 22%, men dertil kommer national insurance, som reelt også er en skat, på 11%. Kommunalskattens størrelse afhænger af ens bolig, ikke af ens indkomst, og den vil typisk være på £1000-£2000 om året.

Der er stort set ingen fradrag for almindelige lønmodtagere (bortset fra bundfradraget), så man skal ikke regne med fradrag for renter, befordring eller andre ting, som en dansker tager for givet.

Lønforhandling

Hos HarperCollins var der ingen lønforhandling. Man fik hvert år et brev med årets lønstigning, og det var normalt kun inflationen. Jeg fik reelt kun mere i posen de gange, jeg blev forfremmet. Så man skal være tilfreds med lønnen, når man skriver under, for den stiger ikke nødvendigvis. (Naturligvis kan man gå ind til chefen og true med at skride, hvis man ikke får lønforhøjelse, men der er jo ingen garanti for, det virker.) HarperCollins forhandlede også altid løn ved ansættelsessamtalen, ikke bagefter, som man normalt gør i Danmark.

Ferie

Det svinger meget, og det kan være meget mindre end i DK. Det tælles i arbejdsdage (10 dage betyder, man kan være væk i to uger). Nogle virksomheder tæller også helligdage med. Hvis de altså siger “20 days including bank holidays” skal man reelt trække ti dage fra.

Der er ikke noget, der svarer til feriepenge – man får simpelthen løn, mens man er på ferie.

Arbejdstid

Er sikkert ikke til forhandling, men man skal bestemt undersøge det, da det ikke er nær så standardiseret som i Danmark. Det interessante er, om der betales for overtid eller ej. HarperCollins gjorde normalt ikke, og det er vist ret udbredt.

Pension

De fleste virksomheder har i dag en pensionsordning, hvor både arbejdsgiver og -tager indbetaler til en pensionsordning, hvor penge investeres i aktiemarkedet. Det giver i de fleste tilfælde en meget ringe pension, så hvis man regner med at arbejde i Storbritannien i længere tid, skal man passe på, da den offentlige pension også er meget lille.

Mange briter klarer sig udmærket ved at afbetalt deres hus i god tid, så de reelt har meget små udgifter i alderdommen, men de fleste britiske pensionister har bestemt ikke råd til at betale husleje eller afdrag.

Fyring

Man skelner mellem firing (ca. = bortvisning) og redundancy. Ved redundancy får man typisk en stor pose penge (jeg fik fx en måneds løn for hvert år, jeg havde været ansat), og det er skattefrit i Storbritannien. Til gengæld findes dagpenge ikke, og understøttelsen er så lav, at det for højtuddannede ikke kan betale sig at ansøge om den.

Børnepasning

Vuggestuer og børnehaver er meget billigere i Danmark end herovre. Man skal regne med at betale mindst £7000 om året per barn, så det løber hurtigt op. Skolen begynder i Skotland, når børnene er mellem 4½ og 5½ år gamle, men skolen slutter typisk ved 15-tiden, og SFO koster også mange penge.

Barselsorlov afhænger i stort omfang af firmaet. Hos HarperCollins fik mødre op til ét år, og fædre to uger.

Afrunding

Jeg håber, dette har givet en basal indsigt i det britiske arbejdsmarked. Hvis jeg har glemt noget, så skriv en kommentar, og jeg skal prøve at uddybe det.

Share and enjoy: