Jeg erindrer ikke nogensinde at have set emnet nævnt i fonetikbøgerne på lingvistikstudiet i Århus i 1990erne, men jeg er begyndt at blive bevidst om, at jeg rutinemæssigt producerer geminerede konsonanter, når jeg synger på dansk.

Hvis jeg fx synger Tre små soldater, synger jeg linien Lille soldat som [lilːə sold̥æːd̥], ikke som [liːlə sold̥æːd̥]. Jeg vil dog ikke mene, sidstnævnte udtale er umulig, blot at den forekommer mig mindre naturlig.

Derudover har jeg bemærket, at jeg også producerer geminerede konsonanter i bestemte andre sammenhænge. For eksempel udtaler jeg normalt Lille Anna som [ˈlilə ˈænæ], men hvis hun har slået sig, og jeg skal trøste hende, virker det mere naturligt at sige [ˈlilːə ˈænːæ].

Kan evt. dansksprogede, der læser dette, bekræfte, at I også geminerer konsonanter under visse forudsætninger? Og har I set det beskrevet nogetsteds?

Hvis vi antager, at disse geminerede konsonanter er en del af dansk udtale, leder det naturligt til spørgsmålet, om et ord som lille underliggende er [ˈlilə] (hvilket betyder, at konsonanter nogle gange forlænges fonetisk efter kort trykstærk vokal) eller [ˈlilːə] (hvilket betyder, at geminerede konsonanter reduceres i de fleste sammenhænge).

Jeg véd ikke, hvad svaret er, men hvis man vælger sidstnævnte analyse, får det dansk til underliggende at ligne norsk og svensk mere, end man umiddelbart skulle tro.

Share and enjoy!

Hide Sites

Indledning

Dansk og norsk skriftsprog har nu været adskilte i over hundrede år.

Mange er af den formening at det kun er norsk som har ændret sig i den forgangne tid og at dansk har stået stille.

Men det er ikke tilfældet! På moderne dansk skrives til eksempel øj for ældre øi, og ej for ældre ei, og j i gj/kj er slettet. Mange ord og bøininger har også ændret sig, til eksempel lille for ældre liden.

Mange af de ændringer som er sket, har dog paralleller på norsk, til eksempel indførelsen af tegnet å.

Formålet med fællesdansk er at føre de to skriftsprog sammen igjen. Som udgangspunkt bruges sidste fælles skriftsprog (omkring 1870 – desværre publiceredes der mig bekjendt ingen fælles retskrivningsordliste der kan bruges som basis), og ændringer som er sket på begge sprog, accepteres.

Til eksempel skriver vi ikke *”Der bor en liden Pige med deilige Øine i det blaa Huus”, men “Der bor en liden pige med deilige øine i det blå hus”. Bemærk forskjellene til særdansk “Der bor en lille pige med dejlige øjne i det blå hus” og særnorsk (konservativt bokmål) “Det bor en liten pike med deilige øyne i det blå hus” (for slet ikke at tale om nynorsk “Det bur ei lita jente med deilige augo i det blå huset”).

Betydninger

De samme principper gjør sig gjældende for betydningen. Dersom et ord ikke betyder det samme i dag på både norsk og dansk, er betydningen på fællesdansk som udgangspunkt den samme som omkring 1870.

Til eksempel…

Ordliste

deilig, -t, -e.

dere pron., norsk -> I.

du, dig, jfv. din.

flink, -t, -e. (1) “dygtig”. (2) dansk -> venlig.

fåfængt, -, -e (“unyttig, resultatløs, bortkastet”); særlig norsk.

får, -et, -.

gjed, -en, -er.

grave, grov eller gravede, gravet.

gut, -ten, -ter; særlig norsk -> dreng.

hus, -et, -e.

hvornår, adv;dansk -> når.

I pron., eder, eders.

i dag.

jeg, mig, jfv. min.

jente, -n, -r; særlig norsk -> pige.

jer pron., dansk -> eder opslag under I.

kjende, -te.

kjød, -et.

ko, -en, kjør (???).

koselig, -t, -e; norsk -> hyggelig.

kunne, kan, kunne, kunnet.

liden, lidet, små, bestemt form lille.

måtte, må, måtte, måttet.

når, adv og konj. “Når kommer I?”

rar, -t, -e. (1)norsk -> mærkelig. (2) dansk -> venlig.

pige, -n, -r; norsk også jente.

sau, -en, -er; norsk -> får.

skulle, skal, skulle, skullet.

smuk, -t, -ke; særlig dansk -> vakker.

istedenfor adv. eller i stedet for.

vakker, -t, vakre.

ville, vil, ville, villet.

vor, -t, -e.

vågen, -t, -ne.

øie -t, øine.

Eksempler

Nøddebo Præstegaard, p. 193, oprindelig udgave:

“Ja, hvad er det?” udbrød hun, “vi er jo aldeles paa feil Vei; de to Bøgetræer der kjender jeg ikke. Men bi nu lidt”, vedblev hun og saae op mod Himlen. “Hvor er Solen nu henne – den er ganske dækket af Skyer – jo der er der lidt klart, der maa den være: men saa kjøre vi jo mod Øst, istedenfor at vi skulde kjøre mod Nord.”

“Ja, hvad er det?” udbrød hun, “vi er jo aldeles paa feil vei; de to bøgetræer der kjender jeg ikke. Men vent nu lidt”, vedblev hun og så op mod himlen. “Hvor er solen nu henne – den er ganske dækket af skyer – jo der er der lidt klart, der må den være: men så kjører vi jo mod øst, istedenfor at vi skulle kjøre mod nord.”

Syndere i sommersol, p.34:

Pludselig sov jeg ikke længere. Jeg var halvvågen og følte at jeg ikke var alene. Nogen havde gået i en dør, et vinddrag havde pustet henover mit ansigt – eller kanskje var det bare en drøm.

Jeg åbnede øinene med møie. På øielokkerne (øielågene?) kunne jeg mærke at det endnu var ganske tidligt på morgenen.

En skygge stod borte ved døren.

En ung pige. Hun stod stille og så på mig. Jeg kjendte hende ikke.

Jeg var for søvnig til at være nysgjerrig. Jeg sagde til mig selv atdette sikkert var en drøm, altså kunne jeg roligt vende ryggen til ogsove videre. Men denne tanke udfordrede min kritik og vækkede mig. Nårman siger til sig selv at man drømmer, da er man vågen, og det ved man selv. Når man virkelig drømmer, tror man aldrig at man drømmer. Heller ikke når man er vågen. Man tror overhovedet aldrig at man drømmer, undtagen i det ene lynsnare øieblik da man vågner op af en drøm, altså i det øieblik da man holder op med at drømme –

Share and enjoy!

Hide Sites

For efterhånden mange år siden begyndte jeg at brygge øl sammen med min gode ven og gangfælle Jes Rønnow Lungskov, og vi var også med, da en gruppe ølentusiaster bryggede øl i det historiske bryggeri i Den Gamle By i Århus.

For ti år siden flyttede jeg så til Glasgow, og i begyndelsen boede jeg i lejligheder, der ikke var ret velegnede til at brygge i, så hobbyen fik lov til at gå i glemmebogen.

Men efter at være flyttet ud i forstadsidyllen i Newton Mearns begyndte jeg at få lyst til at brygge igen, og jeg var så heldig, at jeg til min 40-års-fødselsdag fik alt det nødvendige udstyr af min søde familie (tusind tak til jer alle!).

Det første bryg kom på flasker for nylig, og det er en tysk hvedeøl, brygget af 2500 g hvedemalt, 2350 g münchnermalt og 250 g karamelmalt.

Den smager glimrende, omend skummet har for kort levetid.

Jeg har kaldt den α₁, hvor α er opskriften, og 1-tallet signalerer, det er første gang, jeg har brygget den.

Mit næste bryg står og klukker i et skab lige nu, så det skal snart på flasker. Det er en belgisk hvedeøl med ingefær, appelsinskal og koriander, og den hedder naturligvis β₁.

Jeg kan i øvrigt anbefale mælk til at klistre etiketterne fast på flaskerne med!

Share and enjoy!

Hide Sites

Jeg har tidligere blogget om tyske stednavne i Danmark.

Jeg gik for nylig tilbage til den artikel i Politiken, som mit blogindlæg var baseret på, og fandt denne kommentar af Poul Petersen fra Vangede (jeg har rettet stavefejlene):

Tidligere gik jeg kraftigt ind for, at det danske mindretal fastholdt deres danskhed, og fandt naturligvis at det tyske mindretal nord for grænsen havde samme ret. Men med de sidste 20 års masseindvandring i begge lande, så giver det vel ikke mening at presse disse nytilkomne til assimilering, mens man bevidst holder de “gamle” adskilte. Regelen må være: Assimilér dig i det land, du lever i.

Jeg tror, det var Søren Pind, der som den første offentligt begyndte at kræve assimilation i stedet for integration, men Poul Petersens kommentar er et skræmmende eksempel på, hvilke konsekvenser denne idé kan få.

Integration betyder for mig, at der er plads til forskellighed, så længe alle er enige om nogle fælles spilleregler. Der er da ikke en sjæl her i Skotland, der har problemer med, at jeg taler dansk med mine børn og lader dem slå katten af tønden til Fastelavn. På samme måde burde man da heller ikke have noget problem med, at der findes danskere, som er jøder, muslimer eller ateister, som taler tysk, polsk eller tyrkisk, eller som ikke vil indtage kød, alkohol eller skaldyr.

Der har altid været mindretal i Danmark – tyskere, katolikker, jøder, tatere, etc. – så hvorfor går danskerne i panik, blot fordi mindretallene ændrer sig? Hvorfor kan man ikke længere fejre forskelligheden?

Jeg er yderst glad for at bo i Skotland, hvor ingen taler om assimilation!

Share and enjoy!

Hide Sites

Amaia fyldte to år i dag.

Vi fejrede hende på sædvanlig manér med fælles morgenmad for os alle syv, fødselsdagslagkage om eftermiddagen, og aftensmad bestående af suppe, pizza og is.

Det er altså lidt underligt, når ens yngste fylder år. Mine to døtre er nu to og fire, og selvom jeg husker deres fødsler, som var det i går, så er de jo altså ikke små spædbørn længere, og om blot elve år er de begge teenagere!

Men sådan er det vel. Når man selv er barn, snegler tiden sig afsted, og blot de fireogtyve dage op til jul virker som en evighed. Når man så er voksen, føles det som om, ens børn har fødselsdag en gang om måneden, og de bliver store meget hurtigere, end man kan følge med.

Men stort tillykke til min store lille Amaia!

Share and enjoy!

Hide Sites

Handelshøjskolen i København (eller Copenhagen Business School, som de kalder sig nu) blev vist ret sure, da en af deres kandidater fik at vide, at hun ikke kunne blive dansk statsborger, da hun havde fuldført et engelsksproget studium:

Af Justitsministeriets (Indfødsretskontorets) afslag af 16. november 2011 på Pavlina Ivanovas ansøgning om at opnå dansk statsborgerskab ved naturalisation fremgik det, at ”ministeriet ikke finder, at du kan omfattes af reglerne i § 11 i cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om retningslinjer for naturalisation, idet man ikke anser din cand.merc.-uddannelse i Finance and Strategic Management fra CBS for at opfylder betingelsen om at uddannelsen skal være ”af dansk karakter”, eftersom undervisningen og eksaminer på uddannelsen udelukkende er foregået på et andet sprog end dansk.”

Den var ny. En cand.merc.-uddannelse fra CBS er udviklet og udbudt på et statsfinansieret dansk universitet, er akkrediteret af ACE Denmark, og er godkendt af Uddannelsesministeriet (der sågar har en Styrelse for International Uddannelse, der skal fremme internationaliseringen af de danske uddannelser på alle niveauer, under sig) og er reguleret af dansk lovgivning på lige fod med CBS’ øvrige uddannelser. Skulle den være udansk? Ikke i CBS’ optik.

Men det er jo et interessant spørgsmål. Man kan godt få det indtryk, at danskere synes, at engelsk i Danmark er skønt, så længe det er engelsk talt af danskere, ikke hvis engelsk bruges af udlændinge, der bor i Danmark.

Men sagen er jo den, at den nuværende situation ikke kan forventes at være permanent. Hvis danske uddannelser og arbejdspladser i stigende grad er engelsksprogede, så vil der efterhånden opstå en større og større gruppe af mennesker, der bor i Danmark, men kun taler nødtørftigt dansk, da de bruger engelsk 95% af tiden.

Alt, der mangler, er, at det bliver tilladt at kommunikere med de offentlige myndigheder på engelsk, og så vil gruppen af engelsktalende nydanskere formentlig vokse år for år. Men tiden vil der sikkert også være forældre, som ikke engang kan se pointen i at lære deres børn ordentligt dansk.

Hvis det ikke er det, man vil, så bør man nok snart begynde at værne noget mere om det danske sprogs position ved ikke konstant at øge mængden af sammenhænge, hvor man kan (eller skal) bruge engelsk i stedet for dansk.

Share and enjoy!

Hide Sites

Desværre ser det ud til, at de nye skrappere krav til danske pas betyder, at man i de fleste lande skal til nærmeste ambassade for at forny sit pas, da der skal bruges en elektronisk fingeraftrykslæser og andet avanceret udstyr. (Her er listen over steder, der har udstyret, og her er den sorteret efter land.)

Hvis man bor i Storbritannien skal man altså til London, og det er en lang tur, hvis man bor i det nordlige Skotland. (Hidtil har man kunnet få nyt pas på alle konsulater, i Storbritannien altså Aberdeen, Belfast, Birmingham, Bradford/Leeds, Bristol , Cardiff, Dover, Dundee, Edinburgh, Gibraltar, Glasgow, Goole, Grimsby, Harwich, Hull, Liverpool, Manchester, Milton Keynes, Newcastle upon Tyne, Plymouth/Dartmouth, Portsmouth, Southampton, Stornoway, Whitehaven og Wick.)

Helt galt bliver det andre steder i verden. Hvis man fx bor i New Zealand, skal man nu til Australien for at forny sit pas, og hvis man bor i Alaska, Texas eller Vestaustralien, bliver rejsen til ambassaden også ganske lang.

Hvis man som mig har børn (hvis pas jo kun er gyldige i to eller fem år, afhængigt af alder), skal man altså til ambassaden ganske ofte (sammen med de relevante børn).

Gad vidst, hvad der sker, hvis ens pas bliver stjålet, mens man fx er i New Zealand? Kan konsulatet i New Zealand udstede en form for pas, der gør det muligt at komme til Australien, eller sidder man fast i New Zealand på livstid?

Man kan også ansøge om nyt pas, hvis man tilfældigvis er i Danmark:

It is already possible today – and cheaper – to get a passport from a municipality (kommune) in Denmark. All Danish citizens can apply for a passport at the Civil Service Centre (Borgerservicecenter) in any municipality. It is not necessary for you to reside in or in other way be attached to the municipality. [...] You may wish to call beforehand for information on opening hours, booking of appointment etc. and inform them that you reside abroad. The processing time for an ordinary passport is approximately 10-14 days. The Civil Service Centre can issue an express passport faster than 10-14 days and an extra fee will be charged.

We recommend that you apply for a passport during your stay in Denmark well ahead of your departure, in order to receive the new passport before you leave Denmark. Another option would be to try to make an agreement with the Civil Service Centre so that they will send your new passport via courier service to your address abroad.

Problemet er jo bare, at jeg sjældent er i Danmark i mere end en uge ad gangen, og jeg kunne forestille mig, at danske statsborgere i New Zealand eller Sydamerika måske ikke kommer forbi Danmark hvert år. Hvis det var normal procedure at sende det nye pas med anbefalet post, var det jo ikke så galt, men citatet ovenfor får mig til at tro, at Borgerservice godt kunne finde på at sige nej, når man beder om at få det tilsendt. Problemet findes også på ambassaderne: “You may enquire at the mission that will be issuing your passport whether it is possible to have the new passport sent to you, but you must be aware that the old passport must be handed in for cancellation, before the new passport can be delivered to you.” Potentielt skal man altså rejse fra New Zealand til Australien to gange med få ugers mellemrum.

Jeg tror, man måske har glemt, der er mange danske statsborgere, der ikke ofte er i Danmark og heller ikke ofte er tæt på en ambassade. Og der er altså økonomisk krise i store dele af verden, så mange danskere i udlandet kan altså ikke bare købe flybilletter, som om det var slikpapir.

Jeg kan forestille mig flg. muligheder for at gøre systemet mere fleksibelt:

• Gør det til en ret at få tilsendt sit nye pas med posten, uanset om man får dem udstedt på en ambassade eller i Danmark, og giv denne service en fast pris.
• Giv flere konsulater udstyret til at tage fingeraftryk etc. Det ville ikke være nær så slemt, hvis jeg skulle en tur til Edinburgh eller måske Manchester i stedet for London. I det mindste burde mindst ét konsulat få udstyret i hvert land.
• Lav en pasbus, der kører rundt i Europa. Hvis jeg vidste, den fx var i Skotland hvert år i december og juni, ville det være fint nok.
• Indfør en form for minipas (el. id-kort) uden fingeraftryk, der er gyldige i rejser i Europa, og som kan udstedes på konsulaterne.
• Hvis fingeraftryk i pas er et EU-krav, kunne man så ikke dele udstyret med andre lande, så man kunne blive biometrisk opmålt på et hvilket som helst paskontor i EU, men få passet udstedt i det land, man er statsborger i?

Jeg håber meget, de danske politikere hurtigt får gjort noget ved dette store problem for danskere i udlandet!

Share and enjoy!

Hide Sites

Amaia har nu i nogle måneder haft et ret udtryksfuldt sprog. Det er tydeligt baseret på engelsk (i meget højere grad end Annas), selvom hun naturligvis forstår dansk aldeles fremragende).

Her er hendes mest almindelige ord:

Typiske sætninger er fx Beibi weˈaːu? “Hvor er min dukke?” og Nai tai! “Læg dig i min seng!”

Share and enjoy!

Hide Sites

For det første ville det undre mig, om nogen britisk bank ville låne en husejer 80% af boligens værdi som afdragsfrit lån, når man må antage, at boligpriserne falder yderligere.

For det andet har aktierne ikke klaret sig ret godt i de senere år, så han kan bestemt ikke antage, investeringen (i aktier og obligationer) vil give et afkast på 8% om året.

For det tredie baserer hans kursgevinst sig på, at renten er steget kraftigt om tre år; hvis krisen fortsætter – hvilket mange regner med – vil renten nok være lige så lav, som den er nu.

Måske er jeg for pessimistisk, men jeg synes ikke, det klæder en mainstream-avis at lokke folk til investeringer, der lige så vel kan gå rent galt.

Hvis nu for eksempel aktierne falder i værdi i stedet for at stige 25% over tre år, kan investoren være ude af stand til at indfri realkreditlånet, og hvis boligpriserne er faldet i mellemtiden, kan 80%-lånet være blevet til et 105%-lån, og investoren trues nu af personlig konkurs.

Denne form for investeringsrådgivning var normal i boomårene, men jeg blev godt nok noget forundret over at finde dette indslag i dag, hvor avisoverskrifterne ellers udbasunerer, at “den dansk[e] krise [er] værre end ventet“.

Share and enjoy!

Hide Sites

Anna (der fylder 4 den 19.) sagde i dag spontant “I drook it all”.

Jeg er ikke helt sikker på, hvordan hun dannede “drook”. Hvis det blot er påvirkning fra dansk “drak”, skulle hun vel have sagt “I drack it all”, men hun ser ud til at rodet bøjningen af take/took ind i det.

Tosprogede børn er sjove!

Share and enjoy!

Hide Sites