The Widmann Blog » da

Smålandsk ostekage

thomas — Sat, 01 Jun 2013 22:25:05 +0000

Ostkaka, a photo by Dvortygirl on Flickr.

Enhver, der har læst Emil fra Lønneberg, véd, at de spiser ostekage i store mængder på landet i Småland.

Mig bekendt findes der ingen traditionel dansk ostekage, så de eneste ostekagetyper, jeg har kendt i årevis, er tysk Käsekuchen og den angelsaksiske cheese cake.

Men Google er jo et genialt værktøj, når man skal finde obskure opskrifter, så det tog ikke lang tid at finde en opskrift på rigtig
ostekage fra Småland.

Til forskel fra de mere velkendte typer er der ingen bund i en smålandsk ostekage, og man bruger ikke ost, men mælk og osteløbe.

Jeg prøvede at bage den, sidste gang mine forældre besøgte os, men forsøget var ikke nogen ubetinget succes. Ostekagen smagte lidt som en sammenfaldet soufflé, men det skyldes måske nok, at vi begik den fejl at spise den varm — den blev bedre efter et ophold i køleskabet.

Den var dog ikke direkte dårlig, og jeg prøver nok igen, men måske følger jeg næste gang en anden opskrift.

“Trods alt det” af Rabbie Burns

thomas — Sun, 17 Feb 2013 17:50:37 +0000

I Danmark er det eneste kendte Burns-digt vel Skuld gammel venskab rejn forgo, men Jeppe Aakjær var faktisk en stor beundrer af den skotske barde og oversatte mange andre af hans digte.

I Skotland er A man’s a man for a’ that vel stort set lige så berømt some Auld lang syne, og det var også blandt de digte, som Aakjær oversatte.

Desværre oversatte han det dog til rigsdansk, ikke til jysk, og resultatet er et ret højtideligt sprog, som ikke er nært så mundret som den skotske original og Aakjærs jyske digte.

Men i det mindste havde han styr på versefødderne, så oversættelsen kan synges lige så godt som originalen:

Om en af ærlig Fattigdom
gav Kampen op, og alt det,
den Stymper gaar vi udenom,
i Nøden stolt trods alt det.
Trods alt det og alt det,
vort sure Stræb og alt det:
Din Rang er blot Dukatens Præg,
dens Guld du selv, trods alt det.
Og er vor Dragt end lidet fin,
vor Kost kun knap og alt det,
giv Taaber Silke, Skjælme Vin,
en Mand er Mand trods alt det.
Trods alt det og alt det,
trods Gøglets Glans og alt det,
Retsindets Mand, om nok saa lav,
er størst blandt Mænd trods alt det.
Se dristigt paa hin Herremand,
betragt hans Pragt og alt det;
har han end tusind Tønder Land,
er han en Nar trods alt det.
Trods alt det og alt det,
hans Baand og Kors og alt det,
et stolt og uafhængigt Sind
har ikkun Smil for alt det.
Baroner bages bedst ved Gunst,
Lensgrever med og alt det,
men det steg over Kongers Kunst
at skabe Mænd trods alt det.
Trods alt det og alt det,
et malet Skjold og alt det,
den klare Kløgt, den sunde Sans
i Rang staar over alt det.
Gid hver maa se det store ske
— og ske det skal trods alt det!
at Brav-Mands Dont Evropa rundt
faar Hæd’rens Plads trods alt det!
Trods alt det og alt det,
den Dag er nær trods alt det,
da Mand og Bror er samme Navn
al Jorden om trods alt det!

Kentucky-fried svinemørbrad

thomas — Thu, 24 Jan 2013 17:50:41 +0000

Kentucky fried pork
Originally uploaded by PhylB

Som jeg nævnte i et andet blogindlæg, havde vi forleden besøg af min søster med mand og barn.

Jeg syntes, jeg hellere måtte købe noget lækkert til aftensmad, når de nu var her, og de havde tilbud på svinemørbrad i Metro (eller Makro, som det hedder herovre), så jeg fik fem mørbrader til ca. 100 kr. i alt.

Danskere plejer at regne mørbrad for noget meget fint, men i mange andre lande regnes det for at være lidt for fedtfattigt, så jeg kiggede lidt i mine forskellige kogebøger for at få inspiration.

I “Joy of Cooking” fandt jeg så en opskrift på “Kentucky-fried pork tenderloin”, som så interessant ud, og det var den bestemt også. Her er den i fordoblet udgave (til 12 personer):

2 spsk sød paprika
1 spsk salt
1 spsk stødt sort peber
1 tsk hvidløgspulver
1 tsk tørret salvie
1 tsk tørret oregano
1 tsk sennepspulver
1 tsk stødt rød peber (hvad det nu så end er)
1400 g svinemørbrad
olie
mel
5 dl mælk

Hver svinemørbrad skæres i seks lige store stykker, og hvert stykke skæres næsten helt igennem, så det bliver sommerfugleformet.
Alle krydderierne blandes, og kødet marineres i krydderiblandingen i 30-60 minutter.
Kødstykkerne vendes i mel og steges 6 mm olie i 3-4 minutter på hver side.
De stegte kødstykker lægges på et fad og holdes varme.
Det meste af olien hældes væk, og mælken tilsættes. Det koges, til man får en god sovs. (Jeg var nødt til også at tilsætte kulør og maizena for at få et godt resultat.) Sovsen hældes over kødstykkerne.

Iflg. kogebogen kan man servere dem til morgenmad med scones, til frokost med boller, coleslaw og tomatskiver, eller til aftensmad med kartoffelgratin og grønlangkål. Vi spiste dem nu med coleslaw og bagte kartofler, og det smagte også glimrende. Selv Marcel, der normalt ikke er ret glad for svinekød (bortset fra bacon), var meget begejstret.

The orthography of Danish was changed today

thomas — Fri, 09 Nov 2012 20:29:19 +0000

Fenja og Ewers Aabenraa
Originally uploaded by Niels J. Buus Madsen

The orthography of the Danish language is regulated by Dansk Sprognævn through their official orthographical dictionary, “Retskrivningsordbogen”.

Any revisions take effect as soon as a new edition is published, so if you’re keen to spell correctly, you have to learn the changes immediately.

The changes introduced today include the following:

Abolishing alternative forms that correspond to pronunciations that aren’t used any more:
- Baskerlandet or Baskien > Baskerlandet
- federal or føderal > føderal
- langust or languster > languster
- taifun or tyfon > tyfon
- øjelåg or øjenlåg > øjenlåg
- roastbeef or rostbøf > roastbeef
- billiondel or billiontedel > billiontedel
Abolishing simplified spellings of loanwords that haven’t caught on:
- croquis or kroki > croquis
- håndmikser > håndmikser or håndmixer
- jogurt or yoghurt > yoghurt
- krep or crepe > crepe
- majonæse or mayonnaise > mayonnaise
Introducing an alternative ending -ie for some words ending in -ium:
- kriterium > kriterie or kriterium
- ministerium > ministerie or ministerium
- sanatorium > sanatorie or sanatorium
Abolishing simplified spellings of native words that haven’t caught on (I’m personally very unhappy about these changes!):
- elleve or elve > elleve
- tredive or tredve > tredive
- drøbel or drøvel > drøbel
Bizarrely, merging two words that in my idiolect have different pronunciations and different meanings:
- sauce > sauce or sovs
- sovs > sauce or sovs
Messing about with the hyphens in some compounds:
- e-mail-adresse > e-mailadresse
- stand-up-comedy > standupcomedy
- play-off-kamp > playoffkamp
- roll-on > rollon or roll-on
- built-up-tag > builtuptag
- tagselvbord > tag selv-bord
- T-bone-steak > T-bonesteak
- a-våben-fri > a-våbenfri
- DAMP-barn > DAMP-barn or damp-barn or dampbarn
Introducing some optional instances of -t in some adverbs (which actually comes as a surprise to me — I thought -t was already allowed here):
- gladelig > gladelig or gladeligt
- klogelig > klogelig or klogeligt
- unægtelig > unægtelig or unægteligt
Making it possible to drop the space in some compound prepositions when followed by a complement. The space was never allowed when the prepositions occurred without a complement (e.g., han fulgte bag efter/bagefter manden, but han fulgte bagefter (not *bag efter):
- bag efter > bag efter or bagefter
- bag i > bag i or bagi
- inden for > inden for or indenfor
- neden under > neden under or nedenunder
- oven på > oven på or ovenpå
- ud over > ud over or udover
- frem for > frem for or fremfor
Interestingly, many compound prepositions still don’t allow this freedom. For instance, in the following four sentences it is not allowed to write *udaf, *optil, *udefra and *opad:
- De har altid haft svært ved at komme ud ad døren i ordentlig tid.
- Plæneklipperen kører op til 4 timer på en opladning.
- Ude fra gaden lød der et stort brag.
- Vejen gik stejlt op ad bakke.
I’m pretty happy about some of the changes, whereas some of the others are annoying me. However, I need to learn the new rules so that I can spell Danish correctly if I need to, even if I might defy the rules on my blog.
(PS: Don’t ask me about the photo — it was the only result I got when I searched for Retskrivningsordbogen on Flickr.)

ʔ > C igen

thomas — Sat, 03 Nov 2012 22:51:05 +0000

Autumn leaves
Originally uploaded by PhylB

Da Léon var lille, skrev jeg her på bloggen flg. om hans udtale:

[H]an har problemer med stødte konsonanter, så her udvider han stødet med et homorganisk lukke: and, blomst, seng, ild og nej udtaler han ['ænʔd], ['lʌmʔb], ['hɛŋʔɡ], ['ilʔd] og ['najʔd].

Da jeg tilfældigt faldt over dette gamle indlæg, gik det op for mig, at jeg havde glemt at blogge, at Amaia gør præcist det samme (eller rettere gjorde, da hun stort set er holdt op med det nu, men hun fylder også tre i januar).

Fx udtaler/udtalte hun vand som ['vænʔt] (helt forskelligt fra Annas ['wænʔ]), nej som ['najʔt] og hund som ['hunʔt].

Jeg ville ønske, jeg kunne huske flere eksempler, men disse tre ord er vist de eneste, hvor homorganiske lukke ikke er forsvundet igen.

Alle danskere er nationalister i skotsk forstand

thomas — Tue, 09 Oct 2012 21:50:33 +0000

Dannebrog 120/365
Originally uploaded by Blue Square Thing

Da jeg boede i Danmark, var jeg aktivt medlem af Det radikale Venstre. Nu hvor jeg bor i Skotland, er jeg aktivt medlem af Det Skotske Nationalparti (SNP). Det er måske ikke oplagt for alle danskere, hvordan man problemfrit kan gå fra DrV til SNP.

Sagen er den, at SNP ikke er nationalistisk på samme måde som fx Dansk Folkeparti.

SNP’s nationalisme er det, man på engelsk kalder civic nationalism, og som Wikipedia definerer således:

Liberal nationalism, also known as civic nationalism or civil nationalism, is a kind of nationalism identified by political philosophers who believe in a non-xenophobic form of nationalism compatible with liberal values of freedom, tolerance, equality, and individual rights.[...] Liberal nationalists often defend the value of national identity by saying that individuals need a national identity in order to lead meaningful, autonomous lives and that democratic polities need national identity in order to function properly. Liberal nationalism is the form of nationalism in which the state derives political legitimacy from the active participation of its citizenry (see popular sovereignty), from the degree to which it represents the “general will”. It is often seen as originating with Jean-Jacques Rousseau and especially the social contract theories which take their name from his 1762 book The Social Contract. Liberal nationalism lies within the traditions of rationalism and liberalism, but as a form of nationalism it is contrasted with ethnic nationalism.

Et godt eksempel på, hvordan det kommer til udtryk, kunne man se i Ruth Wisharts tale til uafhængighedsmarchen i Edinburgh:

A Scot is someone born here, and anyone who has paid us the compliment of settling here.

Det er nok sjældent, Dansk Folkeparti definerer danskere på den måde!

Man kan godt argumentere for, at stort set alle danskere og alle danske partier er nationalister i skotsk forstand, på den måde, at alle anser Danmark som værende den bedste basis for det danske demokrati.

I SNP vil vi bestemt ikke udelukke nogen fra Skotland. Vi ønsker blot, at Skotland bliver til et lille nordeuropæisk demokrati, forankret i EU, ligesom Irland, Danmark og Sverige, i stedet for at være en meget lille del af Det forenede Kongerige, der på mange måde har helt andre præferencer end os.

På mange måder er det nok uheldigt, at SNP valgte at bruge ordet national i sit navn, da det i mange andre lande har helt andre konnotationer. Derfor følte Angus Robertson, lederen af SNP’s gruppe i Westminster, sig nødsaget til at sige flg. i et interview med en østrigsk avis:

Wir Schotten sind offene, freundliche Menschen, wir sind Weltbürger — von daher ärgert mich die deutsche Übersetzung meiner Partei: Wir sind keine Nationalisten.

Farvel til dansk i EU?

thomas — Mon, 08 Oct 2012 22:00:38 +0000

Danish PM:
Austerity and growth
are two sides of the same coin
Orig. upl. by European Parliament

Lykke Friis har i dag en artikel i Berlingske om det danske sprog i EU. Hun påpeger, at tolketjenesten er truet. For det første går de fleste tolke snart på pension, for det andet findes der ingen tolkeuddannelse længere i Danmark, og for det tredie gider danskerne ikke gøre brug af tolkningen:

Da Danmark, i tæt konkurrence med Malta, er europamester i at afstå fra tolkning, har Kommissionen allerede for længst truet med at lukke den danske tolketjeneste. For hvad skal vi med den, hvis den alligevel bliver brugt så sjældent?

Som dansker bosat i Skotland på elvte år må jeg sige, det ikke lyder for smart.

For det første er de allerfleste danskere slet ikke så gode til engelsk, som de selv tror. Naturligvis kan mange føre en forståelig samtale på engelsk, men de fleste har store huller i ordforrådet, er grammatisk og stilistisk usikre, og blander britisk og amerikansk engelsk sammen i én pærevælling.

For det andet er der et demokratisk problem, hvis politik skal føres på engelsk. Politikere er jo principielt helt almindelige mennesker, der er blevet valgt til at varetage vores fælles interesser, og de kan altså så risikere at skulle diskutere torskekvoter, softwarepatenter, medicintilskud, menneskerettigheder og mange andre problemstillinger. Det skulle jo nødigt gå sådan, at man skal vælge folk efter sproglige kundskaber i stedet for politiske standpunkter.

For det tredie går tolkning jo begge veje: Man slipper ikke blot for at formulere sig på engelsk, men alle andre tolkes til dansk. Da mange briter og irere taler regiolekter, der ikke høres ofte i Danmark, giver det let problemer. Torskekvoteforhandlinger skal jo potentielt føres med en skotte fra Aberdeenshire, og man kan altså ikke bare bede skotter om at tale skoleengelsk.

Norges Riges Grundlov skal oversættes fra dansk til bokmål og nynorsk

thomas — Mon, 17 Sep 2012 22:07:53 +0000

Stortinget
Originally uploaded by kjelljoran

Norges grundlov har altid været skrevet på dansk, fordi dansk var Norges sprog, da den første grundlov blev skrevet, og man har ikke hidtil villet gå tilbage og omskrive eksisterende paragraffer.

Pudsigt nok sneg der sig i årenes løb mange norvagismer ind, og 2004 rettede man nogle sproglige fejl (PDF). Fx ændrede man “Den udøvende Magt er hos Kongen, eller hos Dronningen hvis hun har ervervet Kronen efter Reglerne i § 6 eller § 7 eller § 48 i denne Grundlov. Naar den udøvende Magt saaledes er hos Dronningen, har hun alle de Rettigheder og Pligter som ifølge denne Grundlov og Landets Love indehaves av Kongen.” til “Den udøvende Magt er hos Kongen, eller hos Dronningen hvis hun har erhvervet Kronen efter Reglerne i § 6 eller § 7 eller § 48 i denne Grundlov. Naar den udøvende Magt saaledes er hos Dronningen, har hun alle de Rettigheder og Pligter som ifølge denne Grundlov og Landets Love indehaves af Kongen.”

Men denne situation bliver der lavet om på nu. Stortinget nedsatte for nogen tid siden en arbejdsgruppe, der skulle oversætte grundloven til bokmål og nynorsk, og gruppen har nu færdiggjort sit arbejde, og resultatet her er: “Rapport til Stortingets presidentskap fra Grunnlovsspråkutvalget
om utarbeidelse av språklig oppdaterte tekstversjoner av
Grunnloven på bokmål og nynorsk” (PDF).

Her er et typisk eksempel fra rapporten:

Gældende tekst	Bokmål	Nynorsk
§ 110 c Det paaligger Statens Myndigheder at respektere og sikre Menneskerettighederne. Nærmere Bestemmelser om Gjennemførelsen af Traktater herom fastsættes ved Lov.	§ 110 c Statens myndigheter skal respektere og sikre menneskerettighetene. Nærmere bestemmelser om gjennomføringen av traktater om dette fastsettes ved lov.	§ 110c Dei statlege styresmaktene skal respektere og tryggje menneskerettane. Nærare føresegner om gjennomføringa av traktatar om dette blir fastsette i lov.

Som dansksproget føler jeg et vist vemod, men det giver med norske øjne nok god mening.

Skotsk for danskere 1: vokalerne

thomas — Tue, 28 Aug 2012 22:22:14 +0000

Skotsk udtale kan være vanskelig at mestre for danskere, men til dels skyldes det, at vi i skolen lærer engelsk engelsk, og det forvirrer os.

Her er en oversigt over vokalerne på skotsk engelsk (ikke scots, omend forskellene er små):

Fonem	Eksempler	Ligheder på dansk
i	meet	mild
e	mate	midt
ɛ	met	mæt
ɐ	mid	mat
a	mad	tak
ʌ	mud	børn — bånd
y	mood	lut — lyt — blødt
o	mode	flod — ost
ɔ	mock	sok — suk
ɐɪ	ice	glds. dejlig
ae	eyes	haj
ɔɪ	boy	tøj

Som det ses, svarer de urundede vokaler rimeligt til danske vokaler. Det mest overraskende er nok her, at den vokal, man som dansker skal bruge i ord som mid, er det danske flade ‘a’, men min datter Anna (der er tosproget) mente bestemt, at dansk ‘badge’ og skotsk ‘bits’ blev udtalt ens.

De rundede vokaler er lidt sværere at passe ind. Vokalen i ‘mood’ kan svinge fra en u-lyd til en ø-lyd, men hvis man bruger et dansk /y/, går man aldrig helt galt i byen. På samme måde har de andre vokaler en del variation, som de danske ikke har. Man skal som dansker passe på aldrig at forveksle vokalerne /ʌ/ og /ɔ/ — ‘dog’ og ‘duck’ indeholder slet ikke samme vokal!

Diftongerne er nemme nok. /ɐɪ/ begyndet med et fladt dansk ‘a’, så det lyder lidt som en gammeldags udtale af ‘dejlig’.

Den opmærksomme læser vil have lagt mærke til, at både /ɐɪ/ og /ae/ svarer til engelsk engelsk /aɪ/, hvor ‘ice’ or ‘eyes’ har samme vokal. Reglen er her, at /ɐɪ/ normalt bruges, men /ae/ bruges i udlyd, og før /v/ og /ð/. Udlydsreglen gælder også, selvom en endelse tilføjes. Udlydsreglen giver altså ‘eye’ /ae/, og flertalsendelsen ændrer ikke noget, så vi får /ae#z/.

Far til en skolepige

thomas — Wed, 15 Aug 2012 15:35:34 +0000

Anna’s first day at school
Originally uploaded by PhylB

I dag var det første skoledag i East Renfrewshire Kommune, og da Anna blev født i december 2007, skulle hun begynde i P1 (1. klasse).

Hun har glædet sig meget, og det var en meget stolt og glad pige, der pilede ind i skolegården. Vi måtte ikke komme med ind og måtte vinke farvel til hende fra lågen.

I dag mødte hun kl. 9.30, men fra i morgen skal hun i skole hver dag fra 9 til 15, ligesom Léon, der nu er begyndt i 3. klasse.

Anna skal nu gå i “primary school” i de næste syv år, og så i gymnasiet (“high school”) i seks år, så hun bliver efter planen student, når hun er 17½.

Aldersmæssigt er P1-eleverne ca. to år yngre end danske 1. klasses-elever, så naturligvis er P1 ikke en kopi af en dansk førsteklasse, men inddrager elementer af en dansk børnehavneklasse (0. klasse). Eleverne har lært alfabetet og tallene i børnehaven (“preschool”), så de skal nu lære at læse, skrive og regne ordentligt, men naturligvis skal de også tegne og spille skuespil og den slags.