Den forsinkede bryllupsfest
Som læsere af denne blog vil vide, blev Phyllis og mig gift den 28. februar.
Man vil måske også huske, at vi holdt brylluppet i huj og hast, fordi jeg havde fået at vide, at mit job muligvis skulle skæres væk.
Idéen var på det tidspunkt, at vi ville blive gift hurtigt og så holde bryllupsfesten, når jeg igen havde fast job.
Så langt, så godt! Vi blev gift, og det var en dejlig dag.
Vores nærmeste familie var der, og mange af Phyllis’ venner kom forbi til receptionen.
Det blev i månederne derefter klart, at jeg ville miste mit job, og vi fandt også ud af, at recessionen gjorde det meget vanskeligt at finde et godt job i Glasgow-området.
Vi startede derfor vores eget firma, og det har jeg ikke fortrudt – med fire børn i huset (og det femte på vej) er det skønt med den fleksibilitet, som det giver.
Men livet som selvstændig er også uforudsigeligt: Der er gode måneder, og der er dårlige måneder.
Det gør, at det desværre ikke er tilrådeligt at brænde en masse penge af på en stor fest på nuværende tidspunkt. 
Det er vel først, når de dårlige måneder er gode nok til at betale de faste udgifter, at man kan tillade sig at spendere overskuddet fra de gode måneder, og det punkt har vi ikke nået endnu.
Reelt er det derfor udelukket, at vi holder bryllupsfest i år, og de første par måneder efter den forventede fødsel i januar er vi nok for udkørte.
Hvis vi er heldige, kan vi derfor måske begynde at planlægge bryllupsfest i løbet af foråret (2010), men hvis firmaet tager længere tid at løbe i gang, kan det også nemt blive en del senere.
Det var naturligvis ikke det, vi så i ånden, da vi besluttede at adskille bryllup og fest – dengang troede vi, festen ville blive holdt nogle få måneder senere, mens vi stadig kunne genkende os selv på billederne.
Nu står vi så i en underlig situation: Til brylluppet gav nogle folk os gaver, men de fleste gjorde, hvad vi anbefalede på bloggene, og gav os blot et kort, hvor det stod, at vi ville få en gave til festen. Og mange af vores venner, især dem i Danmark, nåede måske slet ikke at opdage, at vi skulle giftes, og vi sendte dem ingen invitationer, da vi ville gøre det til festen i stedet.
Men hvem gider komme til en bryllupsfest flere år senere?
Married, but not allowed to live together
When the current Danish government got into power in 2002, one of their first actions was to introduce the so-called 24-year rule, which means you can’t bring your lawfully wedded husband or wife to Denmark from outside the EU if you’re younger than 24.
Although theoretically introduced to reduce the number of forced marriages, it has had lots of negative consequences for young married couples that actually are in love.
It seems that the UK has now introduced something similar, only with a limit of 21 years instead, and as the article shows, this is already having disastrous consequences, in this case for a Welsh-Canadian couple.
However, the EU can help such couples to a certain extent:
But Adam and Rochelle do have one chance – they can move to any other European Union country and they will be allowed to live together as man and wife and get work.The only place they cannot is Adam’s home – Britain.
“It’s insane”, he says. “We can go anywhere except my home country, where we got married, and where they gave us permission to get married.”
Danish couples are doing this, too, typically by moving across the Øresund to Sweden.
Will young British couples now start to emigrate to Ireland?
When Harry and Sally made a porno
Phyllis and I have watched two movies in the past week (you can tell the telly-watcher-in-residence, a.k.a. Marcel, is away 
!).
The first one was When Harry Met Sally, which is probably by now a classic. It’s basically about a man and a woman who are best friends and then fall in love and about how hard the transition from friends to lovers is.
Last night we then watched Zach and Miri Make a Porno, which I had been expecting to be something along the lines of Torremolinos 73
However, it turned out to be much more similar to When Harry Met Sally: Again, the real story is about how a man and a woman cope with the transition from best friends to lovers.
I guess Phyllis and I find such movies more interesting than many, simply because that’s a transition we’ve made ourselves.
By the way, all three movies are good fun, and I’d recommend them all.
Gift og dansk
Så blev jeg endelig gift med Phyllis!
Iklædt Buchanan-klanens smukke kilt, med sporran foran og en sgian dubh i højre strømpe så jeg ret skotsk ud, og Phyllis var enormt smuk i sin sorte kjole med hvidt mønster.
På samme tidspunkt, som vi blev erklæret for rette ægtefolk at være, skete der noget andet: Anna blev dansker.
Loven om dansk indfødsret siger i § 2: “Har et barn af en dansk far og en udenlandsk mor ikke erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, erhverver barnet dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab.”
Efter vielsen gik vi hen til Derek og Amandas lejlighed, hvor vi havde en dejlig reception med den største og lækreste kransekage, jeg nogensinde havde set – den havde Miriam (min søster) bagt aftenen før.
Vi glæder os stadig til at holde en rigtig bryllupsfest, når vores jobmæssige situation er afklaret, men tusind tak til alle, der gjorde dagen i går til noget særligt for os!
Happier news
The fact that my job is at risk means that our original plans for a wedding in early summer aren’t feasible any more.
However, waiting for stability to return during a bad recession could mean that we’d wait for the right moment for years and years, and we don’t want to do that.
So we’ve decided to do the opposite and get married as soon as possible, but have the party later.
My parents had already announced a visit next week, so we decided to get married on Saturday the 28th of February at 2pm in Park Circus (please do come along if you get a chance!).
Fortunately my sister, Miriam, has been able to get a ticket despite the ultra-short notice!
As I wrote above, we’re still planning to have a real wedding party for friends and family at some later date, but we’ve no idea when that’ll be – it could be later this year, but it could also be one or two years hence if the recession gets worse.
Forlovet!
Phyllis’ skilsmisse gik endelig igennem i onsdags, så i dag fik jeg lokket hende ind til Glasgow, officielt for at finde en fødselsdagsgave til min søster, men reelt for at se på ringe i Argyll Arcade.
Efter nogle timer fandt vi endelig en smuk ring, en platinring med en marquise-formet diamant med exceptionelt klar farve.
Da Phyllis var med for at finde den, blev jeg “nødt” til at fri kort efter, og hun sagde heldigvis ja!
Vi har endnu ikke fastsat en dato for, hvornår vi skal giftes, men det finder vi sikkert snart ud af.
4D-scanning
Filed under: da, family, featured, kids, love, photography, pregnancy, science
I dag troppede vi syv mand høj (os, børnene, Dougie og Ann) op på en privat scanningsklinik på Ingram Street.
De scannede Phyllis, og ikke blot sagde de, at det med 97% sandsynlighed er en pige, men vi fik også en DVD med hjem med utrolige billeder af pigen!
Er hun ikke smuk? Jeg kan næsten ikke vente til december!
Going public
My girlfriend, Phyllis, has finally told her parents about us, so now I can finally blog about it in public.
To cut a long story short, my office-mate Phyllis and I gradually fell in love sharing an office, but we managed to keep a distance until she went on maternity leave with her third child, Léon, a year ago. Not seeing each other in the office every day drove us into each other’s arms. The year since then has been an emotional rollercoaster for all of us, but she finally left her husband on 26 September and moved in with me. At the moment, her youngest son, Léon, spends most of his time with us, while Marcel (9) and Charlotte (6) spend more time with their dad. They’ve alredy spent a full weekend here, and it went really well. They’re all really sweet kids.
Jeg håber, jeg snart får mulighed for at tage til Danmark med Phyllis, med eller uden børn, så venner og familie kan få lejlighed til at møde hende.